For Hver Kerne vi smider
Tekst og musik af Gunni Torp, med undtagelse af "For hver Kerne" som er komponeret af Jacob Johansen med tekst af Gunni Torp.
1.Ordet er Mi
Ingen gir sig – ingen indrømmer
ingen inviterer den anden ind, vil
ikke bøje sig, ikke føje sig
ingen vender den anden kind til
Fronterne trækkes op
det slider i sind og i krop
der findes et ord, som ta’r det hele ned
søster til bror, i had og kærlighed
Det er ikke en hyl
det er ikke et skrig
Det er en udstrakt hånd og ordet er mi
Ordet er mi
Holder på mit, på vores og deres
et enkelt skridt ved siden af, og vejen spærres
intet håb forude
næver og råb i en hårdknude
Paraderne er oppe
hver en muskel er spændt
Selvom om vi ville ku’ vi ikke stoppe
lunten er tændt
Det er så svært og så let
Det er fucking magi
helligt er ordet, og ordet er mi
ordet er mi
Som en vildkat, der ønsker sig at blive tam
Men stadig kradser, det er synd og skam
Kniven er trukket, hundene gør
lyset er slukket, mærker dine klør
Det trækker sammen, kan ikke få mit vejr
hundenes glammen og dig et rødligt skær
Hvis du ikke har andet
andet at sige
Sig ordet, ordet mi
ordet er mi
2. Krøl mine vandløb tilbage
Start en lavine
lille sommerfugl
lav en turbine
ud af dette hamsterhjul
Tag et hvil på min mave
Stryg mig med hårene
vander din have
og samler skårene
Krøl mine vandløb tilbage
lad dem sno sig helt vildt
Af alle vore dage
er denne ikke spildt
Går balance
i sneglefart
griber en chance
af en sjælden art
Har vi vejen i blodet
ligesom fugle på træk?
Mister du også modet?
Jeg er ved at dø af skræk
Krøl mine vandløb tilbage
lad dem sno sig helt vildt
Af alle vore dage
er denne ikke spildt
Børnene strejker
de gamle synger i kor
hestekræfter trækker
vi løber tør for ord
En halt smider krykken
og når de blinde ser
Har du os i ryggen
vi får vinger og fjer
Krøl mine vandløb tilbage
lad dem sno sig helt vildt
Af alle vore dage
er denne ikke spildt
3. Revoltens Pedaler
Dag og nat var lige
alt var på det jævne
Jeg hørte nogen skrige
og du satte mig i stævne
Du sagde ”Der vil komme et forår
som lægger alle ned
og skyder nogen helt i sænk
Det vil være forår i en evighed
Dog kun en dråbe, blot et lille stænk!”
Stormen i dit bryst
den skal ikke dæmpes.
Syng med flosset røst
Der er kampe, der skal kæmpes
Træd i revoltens pedaler
tegn med den frie hånd
Hop op og fald ned på piedestaler
Ånd ind og ud i tidens ånd
Dem som lyver hvisker
ja, det ved du godt
ham med krogen fisker
Mon han æder kødet råt?
De som taler sandt
ved ikke bedre
de vil komme på kant
med onkler og fædre
Stormen i dit bryst
den skal ikke dæmpes.
Syng med flosset røst
Der er kampe, der skal kæmpes
træd i revoltens pedaler
tegn med den frie hånd
Hop op og fald ned på piedestaler
pust ind og ud i tidens ånd
Det vil komme et forår som lægger alle ned
og skyder os i sænk
Det forår vil vare i en evighed
Dog kun en dråbe - blot et lille stænk
Den kloge bøjer hovedet
den bange viser tænder
Den runde er en klode
her mødes vores hænder
Stormen i dit bryst
den skal ikke dæmpes.
Syng med flosset røst
Der er kampe, der skal kæmpes
træd i revoltens pedaler
tegn med den frie hånd
Hop op og fald ned på piedestaler
Ånd ind og ud i tidens ånd
4. For hver kerne
Jeg blev sværmet om af bier
der var fugle her og der
Jeg var ly for ræv og pindsvin
men det er jeg ikke mer’
I din have har groet
og sat mit første skud
på din kærlighed jeg troede
men nu rinder troen ud
Vinden tog mit blomsterstøv
raslede i mit grønne løv
Duggen slukkede min tørst
når den var allerstørst
Der står en anden hvor jeg stod
Men lige der ved hendes fod
spirer frem en kvist
den bærer mit navn, det er vist
Alle havens sommerfugle
ville sidde her hos mig
Røde, hvide, blå og gule
de fløj alle denne vej
Har du nogensinde elsket
eller var jeg blot til pynt
Sommeren er blevet vinter
næsten før den er begyndt
Vinden tog ..
Jeg bøjer mig for vinden
og lukker mig for nat
jeg har kysset dig på kinden
og kaldt dig for min skat
Du har plukket mine blomster
og samlet al min frugt
For hver kerne, som du smider
skal der spire noget smukt
Vinden tog ..
5. Pels
Fra denne vinkel
Ser man dit ar
ranglet og spinkel
Var det tungt, det du bar?
Tror du vågner i nat
måske badet i sved
I drømmen leger vi tag-fat
ikke at det kommer mig ved.
Går på listesko
og hører vandet strømme
Det man ser, det må man tro
om dagen og i drømme
Du vågner måske med et sæt
Det er ikke noget, jeg aner
Nej, det er bare et gæt
Vi bevæger os tit i baner
Jeg så så klart engang
men ville glemme
Hang gardiner på en stang
med snore og en klemme
Jeg ville ha’ pels og ikke hud
ville helst ikke tale
Ville så gerne slippe ud
og ønskede mig en hale
Alting har været sløret siden
som en akvarel
det bliver smukkere med tiden
og frugten får tyndere skrald
I nat må du låne
min pels på din ryg
De er intet som en måne
der kan gøre mig så tryg
6. Føde & Nektar
Har slettet dine spor
og set dig sidde i saksen
undskyld er bare et ord
et fattigt et af slagsen
Du er sårbar og truet
sjældnere end sjælden
Kan ikke få tanken ud af hovedet
at det er jægeren, der sidder i fælden
I skal ha føde og nektar – vildskab og hektar
Du skal ha dit habtitat – dit hood -
Hver asfalteret plet er snart fortrudt
Vi har givet jer hver et navn
selvom jeg tror, I har jeres egne
I er i fabler og sagn
engang var I alle vegne
I skal ha føde og nektar, vildskab og hektar
Du skal ha dit habitat, dit hood
Hver asfalteret plet er snart fortrudt
I har bestøvet, belivet, næret, fortæret, båret, spredt, befrugtet
balanceret, nuanceret, omdannet, forvandlet, spiret, spundet, sunget og kaldt
Vi hørte jer ikke – vi hørte jer ikke
I har spundet, spiret, sunget og kaldt
Det var alt for sent da 10-øren faldt
Har slettet jeres spor
og set jer sidde i saksen
undskyld er bare et ord
et fattigt et af slagsen
I skal ha føde og nektar, vildskab og hektar
I skal ha et habitat, et hood
Hver asfalteret plet er snart fortrudt
7. De Bølger
De bølger der ruller nu
vil gennemtrænge mure
De tårer der triller
bliver en flod gennem rynker og furer
Siden hen
vil ingen kunne kende sig selv
Nogen vil mene
det er et held
Kom 10 vilde heste
og en hvirvelvind
Jeg har intet fæste, kun kærlige sind
Ad hemmelige stier
til en oversvømmet by
gennem dæmninger og diger
groet til på ny
Orden hersker ikke her
kun flygtige bånd
øjne der ser
og linjerne i min hånd
Kom 10 vilde heste
og en hvirvelvind
Mit eneste fæste er kærlige sind
Hvor vil du lede
Hvordan skal vi bøde
aller længst nede i en kæde af føde
Kan vi væltes omkuld
og spise vor egen frygt?
Kan vi kompostere til muld
og nogensinde igen sove trygt?
Kan vi smeltes i oceanet
opløses i sorg
Kan jeg grædes ned i lagnet
og suges op af skov?
Kom 10 vilde heste
og en hvirvelvind
Mit eneste fæste er kærlige sind
8. Det Hule Træ
Regner med at det snart går over
tænker på skoven
og bjørne der sover
Kom i tanke om det hule træ
Og dig, dit lille kræ
lagde spor af smuldret brød
Der var en ting jeg fortrød
De pokkers fugle kom forbi
De har overhovedet ingen pli
Sjælen er tvekønnet
jobbet er ulønnet
Hjertet er legende let
løber endnu en stafet
En gang et offer – altid på stoffer
en gang i nød, altid bange for død
og andre dramatiske ting
Så som skarpe sving
Regner med at det snart går over
tænker på skoven
og bjørne der sover
Kom i tanke om det hule træ
hvor jeg gemte mig til det blev dag
Der er et før og efter
Men aldrig nogen som hæfter
Et post og et præ – det hule træ
det er som nat og dag
post og præ det hule træ
En sjælden gang imellem
vender jeg tilbage
Ser på den igennem ruden
den snorker og mimrer med snuden
Har vækket den engang
Viste røv og sang en sang
Tiden har svækket den
skulle ikke ha vækket den
Jeg kan se den skrænter
Uh, det trækker renter
Regner med at det snart går over
tænker på skoven
og bjørne der sover
Tænkte på det hule træ
Og dig, dit lille kræ
Sidder her ved ilden
har jeg sagt at jeg er kilden
kigger dybt ind i flammen
Og kan mærke at vi er her sammen
Regner med at det snart går over
tænker på skoven
og bjørne der sover
Kom i tanke om det hule træ
Og dig, dit lille kræ
9. Kufferten
Mama, jeg kan ikke gå
længere ad din vej
mod noget jeg ikke vil nå
Mama, tillad mig ..
.. ikke at lytte
til din sang en stund
Intet er værd at bytte
for stilheden – blød og rund
Jeg kan ikke bestige
din kærligheds stejle fjeld
Mama, du må høre mig sige
”tag hånd om dig selv”
Jeg gir endelig op
Går endelig i stå
vejen til din kolde top
er ikke min at gå
Jeg gir endelig slip
lader endelig vær
den kuffert, mama
er ikke min at bære
Kan ikke ta’ den medicin
den er ætsende og spydig
Kan ikke længere være din
for evigt og lydig
Tillad mig, mama at tale frit
Jeg vil ikke gøre dig skade
Lad mig gå med forsigtige skridt
ned ad de levendes gade
Lader sløret falde
fra mit hengivne blik
tillader mig at kalde
ved navn, de gaver vi fik
Jeg gir endlig op ..
Tillad mig at stirre mig blind
på skønhed når den er
så tæt på, at den rører min kind
og får mig til at tabe mit vejr
Giv mig lov til at tænke stort
at forlade min flok
at gøre det, jeg ikke sku’ ha gjort
og altid vide jeg gjorde nok
Jeg gir endlig op ..
10. Tomheden, Stilheden, Grimheden og ..
Du spørger hvad jeg laver?
jeg falder i staver
jeg hviler i fred
og gør ikke en flue fortræd
Jeg laver ringe i vandet
og striber i sandet
Jeg modner en frugt
Det blir et nydeligt produkt
Går gerne tomhændet herfra
med flere spørgsmål end svar
Jeg kommer så vidt omkring
selvom du siger, jeg går i ring
Tomheden gør noget godt ved mig
Den er som et kar, hvor jeg kan slippe det jeg har
Stilheden gør noget godt ved mig
Der lever noget derinde, og det har noget på sinde
Selv grimheden gør noget godt ved mig
Den er et beskyttende lag
Man kan vaske det af
Og skønheden gør noget godt ved mig
Jeg glemmer alt andet og ved at jeg er landet
lige her ..
Hvad jeg laver? Jeg lægger et æg
i solen, bag den væltede væg
blandt efterladenskaber
og andet som vi går og taber
Når Søen er stille og blank
ser man snegle og skibe der sank
glasskår med slebne kanter
og forskellige svømmende planter
Tomheden gør noget godt ..
Jeg fodrer mine unger
de leger og de sjunger
Knækker en nød
ser himlen blive rød
Jeg prøvede din ham
men den var lidt for stram
Fandt en pubbe fra en larve
Den fik vi lov at arve
Tomheden gør noget godt ...
