Ordet er Mi

 

Ingen gir sig – ingen indrømmer

ingen inviterer den anden ind, vil

ikke bøje sig, ikke føje sig

ingen vender den anden kind til

 

Fronterne trækkes op

det slider i sind og i krop

 

der findes et ord, som ta’r det hele ned

søster til bror, i had og kærlighed

 

Det er ikke en hyl

det er ikke et skrig

Det er en udstrakt hånd og ordet er mi

Ordet er mi

 

Holder på mit, på vores og deres

et enkelt skridt ved siden af, og vejen spærres

intet håb forude

næver og råb i en hårdknude

 

Paraderne er oppe

hver en muskel er spændt

Selvom om vi ville ku’ vi ikke stoppe

lunten er tændt

 

Det er så svært og så let

Det er fucking magi

helligt er ordet, og ordet er mi

ordet er mi

 

Som en vildkat, der ønsker sig at blive tam

Men stadig kradser, det er synd og skam

 

Kniven er trukket, hundene gør

lyset er slukket, mærker dine klør

 

Det trækker sammen, kan ikke få mit vejr

hundenes glammen og dig et rødligt skær

 

Hvis du ikke har andet

andet at sige

Sig ordet, ordet mi

ordet er mi

 

 

 

 

Krøl mine vandlønd tilbage

 

Start en lavine

lille sommerfugl

lav en turbine

ud af dette hamsterhjul

 

Tag et hvil på min mave

Stryg mig med hårene

vander din have

og samler skårene

 

Krøl mine vandløb tilbage

lad dem sno sig helt vildt

Af alle vore dage

er denne ikke spildt

 

Går balance

i sneglefart

griber en chance

af en sjælden art

 

Har vi vejen i blodet

ligesom fugle på træk?

Mister du også modet?

Jeg er ved at dø af skræk

 

Krøl mine vandløb tilbage

lad dem sno sig helt vildt

Af alle vore dage

er denne ikke spildt

 

Børnene strejker

de gamle synger i kor

hestekræfter trækker

vi løber tør for ord

 

En halt smider krykken

og når de blinde ser

Har du os i ryggen

vi får vinger og fjer

 

Krøl mine vandløb tilbage

lad dem sno sig helt vildt

Af alle vore dage

er denne ikke spildt

 

 

 

 

 

 

Revoltens Pedaler

 

Dag og nat var lige

alt var på det jævne

Jeg hørte nogen skrige

og du satte mig i stævne

 

Du sagde ”Der vil komme et forår

som lægger alle ned

og skyder nogen helt i sænk

Det vil være forår i en evighed

Dog kun en dråbe, blot et lille stænk!”

 

Stormen i dit bryst

den skal ikke dæmpes.

Syng med flosset røst

Der er kampe, der skal kæmpes

 

Træd i revoltens pedaler

tegn med den frie hånd

Hop op og fald ned på piedestaler

Ånd ind og ud i tidens ånd

 

Dem som lyver hvisker

ja, det ved du godt

ham med krogen fisker

Mon han æder kødet råt?

 

De som taler sandt

ved ikke bedre

de vil komme på kant

med onkler og fædre

 

Stormen i dit bryst

den skal ikke dæmpes.

Syng med flosset røst

Der er kampe, der skal kæmpes

 

træd i revoltens pedaler

tegn med den frie hånd

Hop op og fald ned på piedestaler

pust ind og ud i tidens ånd

 

Det vil komme et forår som lægger alle ned

og skyder os i sænk

Det forår vil vare i en evighed

Dog kun en dråbe - blot et lille stænk

 

Den kloge bøjer hovedet

den bange viser tænder

Den runde er en klode

her mødes vores hænder

 

Stormen i dit bryst

den skal ikke dæmpes.

Syng med flosset røst

Der er kampe, der skal kæmpes

 

træd i revoltens pedaler

tegn med den frie hånd

Hop op og fald ned på piedestaler

Ånd ind og ud i tidens ånd

 

 

 

 

 

 

For hver kerne

 

Jeg blev sværmet om af bier

der var fugle her og der

Jeg var ly for ræv og pindsvin

men det er jeg ikke mer’

 

I din have har groet

og sat mit første skud

på din kærlighed jeg troede

men nu rinder troen ud

 

Vinden tog mit blomsterstøv

raslede i mit grønne løv

Duggen slukkede min tørst

når den var allerstørst

 

Der står en anden hvor jeg stod

Men lige der ved hendes fod

spirer frem en kvist

den bærer mit navn, det er vist

 

Alle havens sommerfugle

ville sidde her hos mig

Røde, hvide, blå og gule

de fløj alle denne vej

 

Har du nogensinde elsket

eller var jeg blot til pynt

Sommeren er blevet vinter

næsten før den er begyndt

 

Vinden tog ..

 

 

Jeg bøjer mig for vinden

og lukker mig for nat

jeg har kysset dig på kinden

og kaldt dig for min skat

 

Du har plukket mine blomster

og samlet al min frugt

For hver kerne, som du smider

skal der spire noget smukt?

 

Vinden tog ..

 

 

 

Pels

 

Fra denne vinkel

Ser man dit ar

ranglet og spinkel

Var det tungt, det du bar?

 

Tror du vågner i nat

måske badet i sved

I drømmen leger vi tag-fat

ikke at det kommer mig ved.

 

Går på listesko

og hører vandet strømme

Det man ser, det må man tro

om dagen og i drømme

 

Du vågner måske med et sæt

Det er ikke noget, jeg aner

Nej, det er bare et gæt

Vi bevæger os tit i baner

 

Jeg så så klart engang

men ville glemme

Hang gardiner på en stang

med snore og en klemme

 

Jeg ville ha’ pels og ikke hud

ville helst ikke tale

Ville så gerne slippe ud

og ønskede mig en hale

 

Alting har været sløret siden

som en akvarel

det bliver smukkere med tiden

og frugten får tyndere skrald

 

I nat må du låne

min pels på din ryg

De er intet som en måne

der kan gøre mig så tryg

 

 

Føde & Nektar

 

Har slettet dine spor

og set dig sidde i saksen

undskyld er bare et ord

et fattigt et af slagsen

 

Du er sårbar og truet

sjældnere end sjælden

Kan ikke få tanken ud af hovedet

at det er jægeren, der sidder i fælden

 

I skal ha føde og nektar – vildskab og hektar

Du skal ha dit habtitat – dit hood -

Hver asfalteret plet er snart fortrudt

 

Vi har givet jer hver et navn

selvom jeg tror, I har jeres egne

I er i fabler og sagn

engang var I alle vegne

 

I skal ha føde og nektar, vildskab og hektar

Du skal ha dit habitat, dit hood

Hver asfalteret plet er snart fortrudt

 

 

I har bestøvet, belivet, næret, fortæret, båret, spredt, befrugtet

balanceret, nuanceret, omdannet, forvandlet, spiret, spundet, sunget og kaldt

 

Vi hørte jer ikke – vi hørte jer ikke

I har spundet, spiret, sunget og kaldt

Det var alt for sent da 10-øren faldt

 

Har slettet jeres spor

og set jer sidde i saksen

undskyld er bare et ord

et fattigt et af slagsen

 

I skal ha føde og nektar, vildskab og hektar

I skal ha et habitat, et hood

Hver asfalteret plet er snart fortrudt

 

 

 

 

De Bølger

 

De bølger der ruller nu

vil gennemtrænge mure

De tårer der triller

bliver en flod gennem rynker og furer

 

Siden hen

vil ingen kunne kende sig selv

Nogen vil mene

det er et held

 

Kom 10 vilde heste

og en hvirvelvind

Jeg har intet fæste, kun kærlige sind

 

Ad hemmelige stier

til en oversvømmet by

gennem dæmninger og diger

groet til på ny

 

Orden hersker ikke her

kun flygtige bånd

øjne der ser

og linjerne i min hånd

 

Kom 10 vilde heste

og en hvirvelvind

Mit eneste fæste er kærlige sind

 

Hvor vil du lede

Hvordan skal vi bøde

aller længst nede i en kæde af føde

 

Kan vi væltes omkuld

og spise vor egen frygt?

Kan vi kompostere til muld

og nogensinde igen sove trygt?

 

Kan vi smeltes i oceanet

opløses i sorg

Kan jeg grædes ned i lagnet

og suges op af skov?

 

Kom 10 vilde heste

og en hvirvelvind

Mit eneste fæste er kærlige sind

 

 

 

Det Hule Træ

 

Regner med at det snart går over

tænker på skoven

og bjørne der sover

Kom i tanke om det hule træ

Og dig, dit lille kræ

 

lagde spor af smuldret brød

Der var en ting jeg fortrød

De pokkers fugle kom forbi

De har overhovedet ingen pli

 

Sjælen er tvekønnet

jobbet er ulønnet

Hjertet er legende let

løber endnu en stafet

 

En gang et offer – altid på stoffer

en gang i nød, altid bange for død

og andre dramatiske ting

Så som skarpe sving

 

Regner med at det snart går over

tænker på skoven

og bjørne der sover

Kom i tanke om det hule træ

hvor jeg gemte mig til det blev dag

 

Der er et før og efter

Men aldrig nogen som hæfter

Et post og et præ – det hule træ

det er som nat og dag

post og præ det hule træ

En sjælden gang imellem

vender jeg tilbage

 

Ser på den igennem ruden

den snorker og mimrer med snuden

Har vækket den engang

Viste røv og sang en sang

 

Tiden har svækket den

skulle ikke ha vækket den

Jeg kan se den skrænter

Uh, det trækker renter

 

Regner med at det snart går over

tænker på skoven

og bjørne der sover

Tænkte på det hule træ

Og dig, dit lille kræ

 

Sidder her ved ilden

har jeg sagt at jeg er kilden

kigger dybt ind i flammen

Og kan mærke at vi er her sammen

 

Regner med at det snart går over

tænker på skoven

og bjørne der sover

Kom i tanke om det hule træ

Og dig, dit lille kræ

 

 

 

Kufferten

 

Mama, jeg kan ikke gå

længere ad din vej

mod noget jeg ikke vil nå

Mama, tillad mig ..

 

.. ikke at lytte

til din sang en stund

Intet er værd at bytte

for stilheden – blød og rund

 

Jeg kan ikke bestige

din kærligheds stejle fjeld

Mama, du må høre mig sige

”tag hånd om dig selv”

 

Jeg gir endelig op

Går endelig i stå

vejen til din kolde top

er ikke min at gå

 

Jeg gir endelig slip

lader endelig vær

den kuffert, mama

er ikke min at bære

 

Kan ikke ta’ den medicin

den er ætsende og spydig

Kan ikke længere være din

for evigt og lydig

 

Tillad mig, mama at tale frit

Jeg vil ikke gøre dig skade

Lad mig gå med forsigtige skridt

ned ad de levendes gade

 

Lader sløret falde

fra mit hengivne blik

tillader mig at kalde

ved navn, de gaver vi fik

 

Jeg gir endlig op ..

 

Tillad mig at stirre mig blind

på skønhed når den er

så tæt på, at den rører min kind

og får mig til at tabe mit vejr

 

Giv mig lov til at tænke stort

at forlade min flok

at gøre det, jeg ikke sku’ ha gjort

og altid vide jeg gjorde nok

 

Jeg gir endlig op ..

 

 

Tomheden, Stilheden, Grimheden og ..

 

Du spørger hvad jeg laver?

jeg falder i staver

jeg hviler i fred

og gør ikke en flue fortræd

 

Jeg laver ringe i vandet

og striber i sandet

Jeg modner en frugt

Det blir et nydeligt produkt

 

Går gerne tomhændet herfra

med flere spørgsmål end svar

Jeg kommer så vidt omkring

selvom du siger, jeg går i ring

 

Tomheden gør noget godt ved mig

Den er som et kar, hvor jeg kan slippe det jeg har

 

Stilheden gør noget godt ved mig

Der lever noget derinde, og det har noget på sinde

 

Selv grimheden gør noget godt ved mig

Den er et beskyttende lag

Man kan vaske det af

 

Og skønheden gør noget godt ved mig

Jeg glemmer alt andet og ved at jeg er landet

lige her ..

 

Hvad jeg laver? Jeg lægger et æg

i solen, bag den væltede væg

blandt efterladenskaber

og andet som vi går og taber

 

Når Søen er stille og blank

ser man snegle og skibe der sank

glasskår med slebne kanter

og forskellige svømmende planter

 

Tomheden gør noget godt ..

 

Jeg fodrer mine unger

de leger og de sjunger

Knækker en nød

ser himlen blive rød

 

Jeg prøvede din ham

men den var lidt for stram

Fandt en pubbe fra en larve

Den fik vi lov at arve

 

Tomheden gør noget godt ...